Arkiveret i: Indkøb
Christophe Mignon Brut Nature, Festigny, Champagne, Frankrig
Det lykkedes i 2004. Og i 2006, 2007, 2008 og 2009. Og nu sker det igen. Vi skal have bobler til nytår!
Og for kun latterlige tredje gang står der Champagne på indpakningen af årets udvalgte vinklubskum. Vi er ikke oppe på panjebeatet. Men det er resten af verden. Champagne har i takt med flere og flere producenters stigende fokus på terroir-udtryk via enkeltmarksprodukter taget turen fra bedsteborgerlig luksus til gastronomisk avantgardemode. Og den hopper vi gerne med på.
Årets sidste klubvin er produceret af Christophe Mignon, som dyrker seks hektar i og omkring landsbyen Festigny, cirka 40 km sydvest for hovedbyen Reims i den del af Champagne, som kaldes Marne-dalen. 30 små parceller er plantet med 90 % pinot meunier, 5 % pinot noir og 5 % chardonnay. En noget anden ratio end den overordnede for appellationen, som er 38 % PN, 33 % PM, 28 % chardonnay og nogle andre småtterier, som du kan læse om her. Wkipedia har i øvrigt et ret fedt Champagne-kort lige her. Festigny ligger sådan cirka midt i den lyserøde markering.
Vinen er en såkaldt “brut nature”, hvilket ifølge Mignons egen hjemmeside (“Mignon” betyder sød/køn/nuttet på fransk) betyder, at der slet ikke er noget restsukker i vinen. Den er altså knastør. Men som Mignon beskriver:
“100 % pinot meunier
Denne cuvée har en herlig næse af brioche-agtigt brød og hvide blomster.
Munden er storslået med smukke, fine og behagelige bobler, en forfriskende syre og en lang sprælsk finale.
Denne champagne er ret og ren. Dens finesse og friskhed bringer lykke hos velyndere af naturlig vin.
Faktisk er det en velproduceret vin, hvis fedme kompenserer for fraværet af sukker.”
Det der med naturlig vin må du selv slå op, men jeg fortæller gerne, at det er en integreret del af temaet hos Mignons danske importør og forhandler, Hvirvelvin, hvis indehaver, Anders, også er partner i den nye vinbarudgave af Manfreds (nu Manfreds & Vin) i Jægersborggade i København. Her kan du bælle en flaske af skidtet formedelst 450 danske kroner, hvilket er ensbetydende med, at vinen forhandles i detail til en normalpris på 350 kr. (alle vinene på Manfreds kan købes med hjem for 100 kr. mindre end barprisen). At du har scoret en flaske for din usle 200-mand, kan man vist godt tillade sig at kalde for en god handel.
Serveringstips
Drik den lynhurtigt nytårsaften mellem kl. 17.52 og 18.14. Perfekt match til osterejer og fjollet hat.
Arkiveret i: Indkøb
Graci Quota 600 Etna Rosso 2009, Sicilien, Italien
Jeg mødte Alberto Graci til en smagning i Siracusa i foråret 2009, og lige siden har jeg fantaseret om at gensmage hans fantastiske manifestationer af de helt særlige kvaliteter, der kan opnås på vulkanen Etna på Sicilien (læs artikel om det her). Gracis vine er vilde og tro mod det iltre Etna-terroir, men de er samtidig elegante, polerede og velholdte på en langt mere imødekommende og professionel måde end det er tilfældet hos Albertos læremester Frank Cornelissen (hvis vine vi har haft med i nogle smagninger for år tilbage).
Gracis vine forhandles af BB Vinimport i Dragør, som tager 225 kr. per flaske for specialcuvéen Quota 600 (læs om producenten på BB Vinimports hjemmeside her). “Quota 600″ angiver, at frugten er høstet i over 600 meters højde, hvilket giver den et helt andet både dybt og sprælsk aromaspil og en anden delikatesse og finesse, end vi er vant til at opleve i sicilianske vine.
Du skal også unde dig selv et kig på Gracis visuelt gennemarbejdede hjemmeside, hvis fotogalleri jeg er meget imponeret over.
100 % nerello mascalese, 14,8 % alkohol, dyrket i 600-700 meters højde i vulkansk jord (rig på kvælstof og jern), der høstes tre klaser per vinstok (meget lidt!) omkring den 20. oktober, 12 dages udblødning i opretstående trætanke (“tini”, hedder sådan nogle), herefter 14 måneder på træ fra Nevers i Frankrig (samme som den gærer på) og fuld malo på træ før flaskelagring i 12 måneder før udgivelse.
Serveringstips
Vinen smager som en blanding mellem bourgogne, châteauneuf og brunello, og hvis jeg var dig, ville jeg smide den på bordettil et stykke velstegt lam med urter og hvidløg, eller hvilken som helst anden kødret, du har gjort lidt ekstra ud af. Dekanter den, og server ved 17 grader.
Arkiveret i: Indkøb
Frederiksdal Dansk Kirsebærvin 2009, Lolland
KIRSEBÆRVIN??!!, tænker du. Men det skal du ikke. Det her er den ægte vare. Sådan, som det bør være. RIGTIG kirsebærvin!
Tror du mig ikke, kan du måske finde inspiration i en lille anekdote fra den virkelige verden:
Og er det ikke nok, kan du konsultere producenten Frederiksdal Gods’ meterlange og jubelpositive liste af presseomtale, der er en kræftkur værdig. Flere af artiklerne, der linkes til, forklarer hele projektet i dybden (fx den her), så det er der jo ingen grund til, at jeg belaster vores dyrt indkøbte serverplads med.
Vinen er købt direkte hos Frederiksdal Gods, hvilket forklarer, at vi havde råd til den i oktober, hvor vi som bekendt spenderer det halve månedsbudget på efterårets to vinsmagninger. Normalpris i detailhandelen (se forhandlerliste her) er 139 kr.
Serveringstips
Til risalamanden, hvis du bruger kirsebærsovs. Som erstatning for ruby-portvin. Til chokolade. Til blåskimmelost. Efter maden. Når du fryser. Når du fortjener det. Når du skal blære dig med at have opdaget et stykke gastronomisk danmarkshistorie in the making.
Arkiveret i: Indkøb
CARM Grande Reserva 2007, Douro, Portugal
Vi skal tilbage til oktober 2007 for at finde vinklubbens seneste indkøb af tør portugisisk bordvin. Skandaløst, når man nu ved, hvilke fortryllende oplevelser af superintens velsmag, der gemmer sig i Douro-dalens smukke frugtsalat fra ældgamle vinstokke, domineret af touriga nacional-druens eksplosion af violer, hindbær, lakrids og espresso i en klippefast ramme af markante men sødmefulde tanniner.
Denne våde drøm forklarer indkøbet af familien Roboredo Madeiras Grande Reserva, som den danske forhandler, Portugisisk Vinkælder, fører til en normalpris på 279 kr. (se den her).
Blendet hedder 85 % touriga nacional, 10 % touriga franca og 5 % tinta roriz (som du kender under sit spanske navn tempranillo), og efter 24 timers præ-gærings-udblødning ved 10 grader på lagar (de her store, åbne gæringsbassiner, som portugiserne stadig bruger) gærer vinen på stål i 10 dage ved max 26 grader, for herefter at tilbringe 12 måneder på spritnyt fransk træ.
14 % alkohol, 5,6 g syre, 3,6 g restsukker, 32 mg/l frie sulfitter (124 mg/l total), flasket maj 2010.
Nå ja, og så smager den rart.
Serveringstips
Ifølge CARMs egen hjemmeside kan du servere vinen til kød, ost og middelhavskøkken. Så er de da dækket ind … Indkøbsafdelingen foreslår endvidere at køle krabaten ned til 14-16 grader og servere den til bacalhau eller hvad som helst, du har sølet til i en god olivenolie. Hvis du tør, kan du også prøve den til et stykke mørk chokolade. Jo, du kan!
Arkiveret i: Indkøb
Philippe Bornard Côtes du Jura Savagnin Les Marnes 2006
Mesdames et messieurs, je vous presente, for kun anden gang i vinklubbens næsten otte-årige indkøbshistorie og for første gang siden juni 2009, en vin fra de selvbevidste treehugger-über-gastronomers yndlingsvinområde Jura (som ligger her) i Frankrig.
Hvis du har oplevet vinklubbens indkøbshistorik som en limpopogrågrøngrumset suppe af ensporet konformitet, kan du godt forberede dig på nye højder af aha. Les Marnes er med garanti ikke som de andre – uanset hvad de andre er!
På importøren Krone Vins hjemmeside kan du læse mere om vinmageren Philippe Bornard, fra hvem Krone Vin fører 12-13 produkter i fast sortiment. Les Marnes er med sine 240 kr. Bornards næstdyreste vin, og stilmæssigt uhyre tæt på det vinøse Jura-koryfæ, vin jaune.
Ligesom vin jaune er Les Marnes lavet af druen savagnin og på den helt særlige måde, som kaldes “sous-voile” (under flor). Gærfloret opstår spontant i fadet efter den alkoholiske gæring, og forhindrer vinen i at blive eddikestukken, selvom den oxiderer, fordi man undlader at fylde fadet op (det ser sådan her ud). Resultatet minder om en tør sherry, men er friskere og saftigere, fordi Jura-vinene, i modsætning til sherry, ikke alkoholforstærkes. Næse af friske nødder, en lille salt (+kødfuld/umami/savory) tone i munden og en timelang eftersmag er kendetegn ved en “vin de voile”.
Vi har altså at gøre med en meget speciel vin, som ikke stikker neg op for bollemælk (hvem gør egentlig det?), men til gengæld giver hår på brystet og ruster dig godt til din videre opdagelsesrejse dybt ind i vinens forunderlige verden.
Serveringtips
Klassisk match til en vin som Les Marnes er osten comté i en så gammel version, som du kan få fat i. Men vinens nøddeagtige toner kan fint parres med mange andre retter her i efteråret, fx svampestuvninger, lettere tilberedninger af fuglevildt, marvben, retter med indmad, fx leverpostej eller herter i flødesovs, eller vinterklassikeren pureret jordskoksuppe med kammuslinger og hasselnødder. Hvabehar!
Arkiveret i: Indkøb
Merryvale Carneros Pinot Noir 2009, Californien, USA
Det er præcis et år siden, vi sidst købte amerikansk, og næsten tre og et halvt år siden, vi sidst købte en californisk pinot. Det var tid.
Halvdelen af indkøbsafdelingen var for kort tid siden dommer ved en kokkekonkurrence, der gik ud på at producere en forret og en hovedret ud fra en kasse med råvarer, og så sætte en passende californisk vin til retterne. California Wine Institute var arrangør.
Ud af 22 vine, som var udvalgt til at levere sommelierernes bruttopulje, var den bedste Merryvale Carneros Pinot Noir 2008, som jeg fluks anmeldte med følgende ord:
“Merryvale Pinot Noir 2008, Carneros, Californien, USA
239 kr., Otto Suenson, www.suenson.dk
Mørk, tæt og fuldmoden pinot, som ikke desto mindre formår at lade en elegance og delikatesse skinne igennem den ellers kraftige og maskuline fremtoning. Næsen er dragende og dyb med noter af skovjordbær, timian, vanilje, røg og chokolade. Munden smukt balanceret, om end med en koncentration og smagsintensitet, der kun kan være amerikansk. Stor vin!
***** (5 ud af 6)”
5 ud af 6 stjerner indikerer, at vinen over-performer til sin udsalgspris, og der skal alligevel noget til, når Suenson forhandler skidtet til 239 kr. Henrik fra Suenson gav os et godt tilbud på den 2009-årgang, som er i handelen nu, og sådan blev Merryvale månedens vin i juli. Den kan afhentes fra torsdag den 11. august.
Læs mere om vinen (og om forskellen på 2008- og 2009-årgangene) på Merryvales hjemmeside.
Arkiveret i: Indkøb
Peter Jakob Kühn Rheinschiefer Riesling Trocken 2010, Rheingau, Tyskland
og
Andreas Durst Kutschler Rosé 2010, Pfälzer Landwein, Tyskland
Som du ved, hører det til sjældenhederne, at vi bryder det grundlovssikrede vinklubkoncept ved at købe to vine for månedens budget. Men nogle gange er grundene til den undtagelse, der bekræfter reglen, så gode, at vi tillader os at bøje konceptet en anelse.
Sådan to gode grunde er junivinene, som vi har fået til landet i samarbejde med Christopher Melin, der i samme forbindelse har valgt at etablere sin lille garageimport ved navn Melin Vin. Klik på linket for at se Christophers prisliste.
Indkøbsafdelingen faldt pladask for Andreas Dursts no bull-indpakkede laberrosé, der oser af sex under åben himmel, og Peter Jakob Kühns anderledes elegante, komplekse, fine og sprøde Rheinschiefer-riesling, som til trods for et uhørt bællepotentiale faktisk er en ret seriøs og alvorsfuld vin.
Vinene kan afhentes i Ahlefeldtsgade fra torsdag den 4. august 2011.
Arkiveret i: Indkøb
Damien Laureau Savennières Le Bel Ouvrage 2008, Loire, Frankrig
Le Bel Ouvrage er den bedste savennières, denne vinklubindkøber nogensinde har smagt. I al beskedenhed. Og 2008-årgangen står lige i skabet.
Det synes vinmager Damien Laureau også, men det kan han selv få lov til at fortælle:
Og der er meget mere, hvor det kom fra, hvis du vil vide mere om Laureaus vinøse virke uden at skulle finde læsebrillerne frem. Men sidder de alligevel i panden, så slå dem en tur ned over skaftet, og klik omkring producentens enkle hjemmeside lige her. Vil du vide mere om appellationen Savennières, er The Wine Doctor et besøg værd.
Vinen er indkøbt fra den danske importør Rosforth & Rosforth – samme firma, som solgte os Tissot La Mailloche i juni 2009 og Bordelets cider i april 2008. Rosfortherne har netop etableret webshop på http://gladvin.dk/, hvor du også finder Le Bel Ouvrage til 270 kr.
Le Bel Ouvrage betyder noget i retning af “Et godt stykke håndværk”, og det er en analyse, indkøbsafdelingen er helt enig i.
Arkiveret i: Indkøb
Pétalos 2008, Álvaro Palacios, Bierzo, Spanien
For nogen tid siden skrev jeg følgende i magasinet gastro:
“Jeg har nu smagt tre årgange af stjernevinmager Palacios’ Bierzovin Pétalos, og jeg er lige så solgt til årgang 2007, som jeg har været det til 05 og 06.
Første årgang var 1999, og stilen er nu velkalibreret og kampformen indiskutabel. Palacios udgør sammen med Peter Sisseck og Telmo Rodriguez rygraden i, hvad der gennem det seneste tiår er beskrevet som ’det nye Spanien’, selv om de tre herrer selvfølgelig langt fra er ene om at tegne den omsiggribende modernisering af den spanske vinprofil.
Umiskendeligt innovativt er imidlertid nærværende projekt i DO Bierzo i Castilla-León, en af Spaniens yngste appellationer fra 1989, hvor den dominerende blå drue går under navnet mencía. Mencía lægger også frugtig materie til Pétalos, som til trods for mangel på genetisk slægtskab har en væsentlig del af sin aromatiske profil til fælles med pinot noir. Jeg tror, det var Parker, som kaldte mencía for ”pinot noir på steroider” – ikke særligt pænt, men heller ikke særligt forkert.
Pétalos har en nær-pinotsk, urtet, let krydret og muldet næse, men med en sødmefuld tæthed a la spejderhagl og skosværte. Munden præsterer en markant struktur til støtte af en let frugt og et hidsigt proportioneret egetræ. Men det holder, og selvsikkerheden lyser ud af den labre pakke, som endda kun er projektets andenvin. Hold øjne, ører, gane og sind åbne!”
Således altså beskrivelsen af 2007-årgangen. Den blev begavet med fem store stjerner, og så skulle man ikke tro, at det kunne blive meget bedre. Men det kunne det. Dagbladenes Bureau, marts 2011 (samme anmelder, yours truly):
Pétalos 2008, Bierzo, Spanien
Hidtil bedste årgang af en af de mest spændende spanske vine i sin prisklasse. Frugten er perfekt moden, hvilket tillader lige dele forførende frugtig charme og en saftig, fast struktur. Alt i nydelig balance. Flot næse af brombær, solbær, lakrids og vanilje. Til mad eller uden: Én flaske er for lidt!
****** (6 ud af 6)
Der er sket det, at vinen er gået fra 2007′erens frodigt feminine og burgundiske stil (om end på førnævnte steroider) til snarere at minde om en god, fast saint-joseph. Mere floral i næsen, mere solbær end jordbær, mere syre end tannin til at holde formen. Det er simpelthen et sindssygt godt køb til de 100 kr., som er Vinspecialistens pris i april måned ved køb af seks flasker. Normalpris 130 kr.
Læs mere om vinen på Vinspecialistens hjemmeside her.
Arkiveret i: Indkøb
Domaine le Sang des Cailloux Vacqueyras Cuvée de Lopy 2004, Frankrig
Hvert andet år afholdes den store smagning af alle Rhône-dalens mangfoldige appellationer, og i marts måned løb eventen af stablen for 6. gang. Som altid var indkøbsafdelingen in medias res og på første parket til at indsnuse de seneste stilmæssige vinde i dette vidunderlige vinområde.
Det kom der mange herlige oplevelser ud af, og én af relativt få overraskelser for mig var, at vacqueyras leverede mange flere vine, som jeg fandt interessante, end Gigondas. Jeg nævner de to ved siden af hinanden, fordi de rent geografisk er naboer, og fordi vin fra Gigondas som regel er lidt dyrere end vin fra Vacqueyras.
Men ligesom Châteauneuf-du-Pape besidder Gigondas som terroir potentiale for stor modenhed og dermed alkohol og koncentration, hvilket mange producenter udnytter dygtigt og målrettet – det er det, de unge vil have. Os andre, der ikke har haft hår på hele hovedet siden 90′erne, vil have mere end det.
Vi vil både have al den charmerende frugt og skønne saftighed, som de moderne Rhône-vine præsterer, men vil vil også have en spændende næse at lugte til (bizar sproglig konstruktion). Lidt eventyr og mystik. I hvert fald hvis vi skal betale over 200 kr. for krabaten. Og her viser det sig, at Vacqueyras, med sit lidt køligere og stærkt kuperede terroir, ofte slår de fleste af de andre cruer i syd (Lirac, Rasteau, Beaumes-de-Venise, Vinsobre (jeg gider ikke nævne Tavel, jo, ok så) og som nævnt Gigondas. Neuf er svær at hamle op med, men prisniveauet er også et andet.
Så jeg forelskede mig på stedet i vinene fra Le Sang des Cailloux, og ikke mindst i fruen i huset, Marie Carmen, der viste sig som en yppig klesmerdanser i Avignon samme aften (og så er den historie i øvrigt ikke frækkere …). Begge fulde af temperament, saft, kraft, intensitet, nærvær og alligevel med en moden ro og ynde omkring sig.
Vinene fra Sang des Cailloux forhandles i Danmark af Østjysk Vinforsyning, som skriver følgende:
Domaine le Sang des Cailloux nævnes af mange eksperter som en af topproducenterne i området og består af 16 ha. på et plateau beliggende mellem Serrians og Vacqueyras. Serge Férigoule, som i dag ejer stedet, startede egentlig i 1979 som ganske almindelig vinmarksarbejder på Domainet. Allerede i 1982, da den daværende ejer gik på pension, fik han mulighed for at blive medejer af stedet, og i 1990 købte han ejendommen. Som han selv siger, “jeg købte jo ikke katten i sækken! Jeg kendte hver stump mark og vidste hvilket potentiale, stedet havde╦.Navnet le Sang des Cailloux (stenenes blod) kommer fra de mange sten i jordoverfladen, som fra at være lysegrå, når det er tørvejr, nærmest bliver rødlige blødende, når de bliver våde. Da det bl.a. er disse sten, som er årsagen til kvaliteten af vinene i området, er symbolikken ═ vin = blod fra sten ═ til at få øje på. Ejendommen er beplantet med Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Der foretages ingen kemisk ukrudts- og insektbehandling på markerne og som gødning bruges der udelukkende kompost af druemask og animalsk gødning.
Domænet skriver på sin hjemmeside:
Lopy, som tager sig navn fra vinmagerens fødegård, består af en selektion af gamle grenache-vinstokke på mere end 65 år og et stykke syrah på over 40 år.
- 75 % de grenache
- 25 % de syrah
Vinen lagrer 12 til 15 måneder på 450-liters træfade, som har været brugt to-tre gange før
Afhængigt af årgangen produceres der mellem 8.000 og 10.000 flasker af Lopy
