
Yes we can! Som jeg plejer at sige. Og det samme gør Thierry Valette på Clos Puy Arnaud i Côtes de Castillon på Bordeaux’ højrebred, hvor merlot og cabernet franc som bekendt er hhv. førstemand og -frue. Og Thierry har ret!
Din vinklubs januarindkøb er undfanget af kompromisløs idealisme og stræben efter den reneste og mest ærlige formidling af mulighederne i Côtes de Castillon, og spørger du Thierry Valette, opnås det kun gennem biodynamisk vinavl og efterfølgende minimalinterventionspraksis i kælderen.
Resultatet er netop landet i den udmærkede årgang 2006 en direct fra Bordeaux. Det viste sig at være billigere end at købe vinen hos den danske distributør, Philipson Wine. Jeg har besøgt og har løbende kontakt med Thierry Valette og var ikke bleg for at kaste månedens snoldebudget i grams, så manden trygt kunne smide varerne på en bil direkte fra vineriet. Nu venter de kun på dig.
Under linket her kan du læse en uddybende artikel om Clos Puy Arnaud.
Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar