Arkiveret i: Indkøb
Domaine le Sang des Cailloux Vacqueyras Cuvée de Lopy 2004, Frankrig
Hvert andet år afholdes den store smagning af alle Rhône-dalens mangfoldige appellationer, og i marts måned løb eventen af stablen for 6. gang. Som altid var indkøbsafdelingen in medias res og på første parket til at indsnuse de seneste stilmæssige vinde i dette vidunderlige vinområde.
Det kom der mange herlige oplevelser ud af, og én af relativt få overraskelser for mig var, at vacqueyras leverede mange flere vine, som jeg fandt interessante, end Gigondas. Jeg nævner de to ved siden af hinanden, fordi de rent geografisk er naboer, og fordi vin fra Gigondas som regel er lidt dyrere end vin fra Vacqueyras.
Men ligesom Châteauneuf-du-Pape besidder Gigondas som terroir potentiale for stor modenhed og dermed alkohol og koncentration, hvilket mange producenter udnytter dygtigt og målrettet – det er det, de unge vil have. Os andre, der ikke har haft hår på hele hovedet siden 90′erne, vil have mere end det.
Vi vil både have al den charmerende frugt og skønne saftighed, som de moderne Rhône-vine præsterer, men vil vil også have en spændende næse at lugte til (bizar sproglig konstruktion). Lidt eventyr og mystik. I hvert fald hvis vi skal betale over 200 kr. for krabaten. Og her viser det sig, at Vacqueyras, med sit lidt køligere og stærkt kuperede terroir, ofte slår de fleste af de andre cruer i syd (Lirac, Rasteau, Beaumes-de-Venise, Vinsobre (jeg gider ikke nævne Tavel, jo, ok så) og som nævnt Gigondas. Neuf er svær at hamle op med, men prisniveauet er også et andet.
Så jeg forelskede mig på stedet i vinene fra Le Sang des Cailloux, og ikke mindst i fruen i huset, Marie Carmen, der viste sig som en yppig klesmerdanser i Avignon samme aften (og så er den historie i øvrigt ikke frækkere …). Begge fulde af temperament, saft, kraft, intensitet, nærvær og alligevel med en moden ro og ynde omkring sig.
Vinene fra Sang des Cailloux forhandles i Danmark af Østjysk Vinforsyning, som skriver følgende:
Domaine le Sang des Cailloux nævnes af mange eksperter som en af topproducenterne i området og består af 16 ha. på et plateau beliggende mellem Serrians og Vacqueyras. Serge Férigoule, som i dag ejer stedet, startede egentlig i 1979 som ganske almindelig vinmarksarbejder på Domainet. Allerede i 1982, da den daværende ejer gik på pension, fik han mulighed for at blive medejer af stedet, og i 1990 købte han ejendommen. Som han selv siger, “jeg købte jo ikke katten i sækken! Jeg kendte hver stump mark og vidste hvilket potentiale, stedet havde╦.Navnet le Sang des Cailloux (stenenes blod) kommer fra de mange sten i jordoverfladen, som fra at være lysegrå, når det er tørvejr, nærmest bliver rødlige blødende, når de bliver våde. Da det bl.a. er disse sten, som er årsagen til kvaliteten af vinene i området, er symbolikken ═ vin = blod fra sten ═ til at få øje på. Ejendommen er beplantet med Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault. Der foretages ingen kemisk ukrudts- og insektbehandling på markerne og som gødning bruges der udelukkende kompost af druemask og animalsk gødning.
Domænet skriver på sin hjemmeside:
Lopy, som tager sig navn fra vinmagerens fødegård, består af en selektion af gamle grenache-vinstokke på mere end 65 år og et stykke syrah på over 40 år.
- 75 % de grenache
- 25 % de syrah
Vinen lagrer 12 til 15 måneder på 450-liters træfade, som har været brugt to-tre gange før
Afhængigt af årgangen produceres der mellem 8.000 og 10.000 flasker af Lopy
En kommentar indtil nu
Skriv en kommentar
smager vanvittig godt, men prisen er også derefter…
Kommentar af Andreas oktober 10, 2011 @ 7:52 pm