Vinklubben Bizon


11/11: Graci Quota 600 2009
november 22, 2011, 1:31 pm
Arkiveret i: Indkøb

Graci Quota 600 Etna Rosso 2009, Sicilien, Italien

Jeg mødte Alberto Graci til en smagning i Siracusa i foråret 2009, og lige siden har jeg fantaseret om at gensmage hans fantastiske manifestationer af de helt særlige kvaliteter, der kan opnås på vulkanen Etna på Sicilien (læs artikel om det her). Gracis vine er vilde og tro mod det iltre Etna-terroir, men de er samtidig elegante, polerede og velholdte på en langt mere imødekommende og professionel måde end det er tilfældet hos Albertos læremester Frank Cornelissen (hvis vine vi har haft med i nogle smagninger for år tilbage).

Gracis vine forhandles af BB Vinimport i Dragør, som tager 225 kr. per flaske for specialcuvéen Quota 600 (læs om producenten på BB Vinimports hjemmeside her). “Quota 600″ angiver, at frugten er høstet i over 600 meters højde, hvilket giver den et helt andet både dybt og sprælsk aromaspil og en anden delikatesse og finesse, end vi er vant til at opleve i sicilianske vine.

Du skal også unde dig selv et kig på Gracis visuelt gennemarbejdede hjemmeside, hvis fotogalleri jeg er meget imponeret over.

100 % nerello mascalese, 14,8 % alkohol, dyrket i 600-700 meters højde i vulkansk jord (rig på kvælstof og jern), der høstes tre klaser per vinstok (meget lidt!) omkring den 20. oktober, 12 dages udblødning i opretstående trætanke (“tini”, hedder sådan nogle), herefter 14 måneder på træ fra Nevers i Frankrig (samme som den gærer på) og fuld malo på træ før flaskelagring i 12 måneder før udgivelse.

Serveringstips
Vinen smager som en blanding mellem bourgogne, châteauneuf og brunello, og hvis jeg var dig, ville jeg smide den på bordettil et stykke velstegt lam med urter og hvidløg, eller hvilken som helst anden kødret, du har gjort lidt ekstra ud af. Dekanter den, og server ved 17 grader.


Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.