Vinklubben Bizon


12/02: Pegau Réservée 2008
februar 15, 2012, 4:04 pm
Arkiveret i: Indkøb


Domaine du Pegau Châteauneuf-du-Pape Cuvée Réservée 2008, Frankrig

309 kr., Bergman Vin-import, www.bergmanvin.dk

2008 er en elendig årgang i Rhône-dalen, men det gør ikke så meget, når vinmageren hedder Laurence Féraud. Pegaus basis-neuf er et studie i aromatisk kompleksitet, pirrende intensitet og leg med de vinøse konventioner. Munden frisk, slank, men muskuløs og spændstig. Ikke en Pegau i topform, men til gengæld til en fantastisk pris.

***** (5 ud af 6)

Sådan lød undertegnedes anmeldelse af den vin, som senere skulle vise sig at blive vinklubbens indkøb i februar. Det havde jeg på det tidspunkt ikke turdet håbe på, for da anmeldelsen faldt, var prisen 285 kr. (som de fem stjerner er vurderet på), og i mellemtiden er prisen steget til 309 kr. hos den danske importør, Ole Bergman.

Men vi havde en lille økonomisk buffer fra januar at trække på, og med lidt (meget) goodwill fra hr. Bergman, lykkedes det alligevel at få Pegau på februarmenuen i byens svedigste.

Læser du fransk, står her langt mere, end du nogensinde har lyst til at vide om Domaine du Pegau. Dog ikke et ord om Réservée 2008. Det kan du til gengæld få hos d’herrer, Korn og Bill (aner ikke, hvem de er), som i løbet af denne video får sagt en utroligt masse om vores månedens vin (herunder: ”2008 was definitely considered a wonderful year!” – oh, well …).


Skriv en kommentar indtil nu
Skriv en kommentar



Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s



Follow

Get every new post delivered to your Inbox.